Renovering og beskyttelse af beton er ikke raketvidenskab. Men det kan godt blive næsten lige så dyrt at gøre noget forkert. Normalt beskyttes armeringen af betonens høje alkalitet, men efterhånden som betonen bliver ældre svinder alkaliteten og åbner for små og store skader.
Betonrenovering handler derfor om at genetablere en sund bund, udbedre skaderne og beskytte overfladen effektivt mod indtrængning af fugt og nedbrydende stoffer fra det omgivende miljø. Rockidans program består af en lang række produkter som er udviklet til at fungere sammen som en kæde uden svage led.