Farvekortet til de nye trends ifølge Caparol

Re:urban

sensual delight

ExtraOrdinary

authentic_life

Inspirationssættet med de nye farver kombineret med forskellige materialestrukturer

Nyheder

Nye farvetrends for 2012 og 2013

Caparols farveudviklere har tidligere ramt plet med at forudsige modefarver flere år ud i fremtiden. Nu er de nyeste trends offentliggjort.


De nye farvetrends er udviklet i samarbejde med et tysk trendscouting institut og består af fire nye retninger - authentic_life, re:urban, sensual delight og ExtraOrdinary.

Hver retning indeholder 10 nyudviklede og indbyrdes afstemte farver, der spænder fra intensive farvetoner over elegant mættede farver til helt lyse og sarte kulører.

De enkelte farver fremgår af et nyt farvekort, hvor Caparol’s talrige strukturerede overfladetyper mangedobler variationsmulighederne.  

Farvekortet og det tilhørende trendhæfte kan rekvireres hos Rockidan.

 

authentic_life
Luftig, let og forfriskende trend i farver med tydelige referencer til naturen: Grønne og blå nuancer i forskellige intensiteter kombineres med beige og brun. Den citrongule farve tilfører en frisk og innovativ accent. Trenden er præget af klart formsprog og høje designkrav.

re:urban
Levende, kommunikativ og farveglad – kraftige farver i gule varianter, tyrkis, koralrød og grå nuancer præger billedet. Der opstår en helt speciel verden ved de usædvanlige kombinationer i form, farve og materiale. Inspiration fra andre kulturer og epoker flyder ind over denne trend.

Sensual delight
Denne bløde, feminine trend legemliggør med sin overvejende pastelagtige vandige farver sammen med  rosenrød og lyseblå en poetisk overjordisk verden, der udstråler spirituel ro. Den sarte følelsesfulde karakter forstærkes af glitrende og skinnende overflader. Kunststof, glas, metal og stoftyper som tyl og satin passer til atmosfæren.

ExtraOrdinary
En varm og omsluttende luksuriøs og ekstravagant stil præger denne trendverden med bær-farvetoner, teglrød og beige nuancer. Det antikke og rustikke forstærker påmindelsen om gamle værdier, om tradition og om det oprindelige. Samspillet med det moderne og rene formsprog og de mange materialer giver denne trend sin enestående karakter.



Del




14.12.2011



< Smudsafvisende puds på legende facade



Udskriv Udskriv