Thisted Sygehus efter facaderenovering i 1997.

Thisted Sygehus - samme facade 15 år senere.

Torvegade 1 i Thisted efter svumme og facademaling i 1997.

Torvegade 1 i Thisted 15 år efter renovering.

Torvegade 1 i Thisted 15 år efter renovering.

Nyheder

Svumme, AmphiSilan og Vesterhavet - 15 år senere

Thisted-facader stadig på toppen 15 år efter renovering


I 1997 blev to af Thisteds kendte facader i Thisted renoveret fra top til tå. Bag facaderenoveringen stod Rockidan – naturligvis i samarbejde med to lokale malerfirmaer. Dengang var vi meget stolte over resultatet og brugte flittigt de fremkaldte billeder til markedsføringen af Disbocret Svumme som det holdbare alternativ til vandskuring. Nu - 15 år senere – kan man på digitalbillederne fra maj se, at der var hold i anbefalingen. Facadebehandlingen fra dengang er stadig intakt og med den oprindelige klare farve.

Et stærkt makkerpar
Både renoveringen af administrationsbygningen på Thisted Sygehus og af Torvegade 1 midt i byen, blev udført med Disbocret Svumme og AmphiSilan Facademaling. Sygehusbygningen var renset ind til murværket og ved hjælp af svummen fik man et nyt stærkt pudslag, som samtidigt bevarede stenstrukturen på den gamle bygning. På gågadebygningen var der et mere blandet underlag, og her var svummen igen oplagt som vedhæftningsskabende behandling til både sten og puds.

Nu har Thisted jo ikke ligefrem landets mildeste klima. Tværtimod sætter Vesterhavets vejr og vind byens facader på hård prøve året rundt. Alligevel har de to Rockidan facader klaret sig i foreløbig 15 år. Det må vist siges at være godkendt – selv på de kanter.

Svumme: Intet spild, hurtigt tør og malet efter 2 uger

Disbocret Svumme er en letflydende mørtel, der kan kostes eller spartles på facaden, og som også binder til de hårdtbrændte gule maskinsten. Mørtlen er meget let at håndtere og giver minimalt spild og svineri, hvis den kostes på facaden. Overfladen tørrer meget hurtigt og står ikke som vandskuret puds og suger vand, hvis der kommer en byge i utide. Det bedste af det hele er dog, at facaden kan males allerede efter 1-2 uger, mens en vandskuring helst skal stå flere måneder, inden facadearbejdet kan gøres færdigt.

 



Del




05.06.2012



< Ny kirke opført som præfabrikeret elementbyggeri



Udskriv Udskriv