Nyheder > Facade

Facaderenovering - Har du nogen planer inden ferien, skat ?

Facaderenovering behøver ikke at være et projekt, der løber over flere år. Det kan stadig nås inden ferien


To huse på Vestvej i Aabenraa er et tydeligt bevis på hvorfor mange vælger Rockidans Disbocret Svumme i stedet for vandskuring i forbindelse med facaderenovering. Mens det ene hus er færdig med facaderenoveringen, venter naboen stadig på, at vandskuringen fra sidste år skal blive klar til behandling.

Disbocret Svumme er et let anvendeligt materiale, som blot kostes på med en kraftig pensel eller anstryger. Man maler simpelthen med en tynd mørtel, der lægger sig som et tyndt lag uden på murværket. Svummen får en næsten ubrydelig vedhæftning til underlaget og hæfter også perfekt på gule maskinsten, som ellers ikke er specielt egnet til vandskuring på grund af den tætte overflade.

Disbocret Svumme kræver ikke det store håndelag og giver et minimalt spild, fordi materialet er lettere at styre under påføring.

Svummen kan behandles med AmphiSilan eller Sylitol Facademaling allerede efter 5-7 dage. I bedste fald og med vejrguderne i ryggen kan facaderenoveringen således være overstået på bare 2 uger.

Men selv om løsningen er hurtig, springes der ikke over, hvor gærdet er lavest. På en vandskuring varierer overfladen typisk mellem kvartsholdige, egentlige pudslag og områder med kun en tynd hinde af cementhud. Det giver ikke de optimale vedhæftningsbetingelser, som specielt silikatmaling kræver. Med Disbocret Svumme lægges derimod et jævnt og ensartet lag på murværket, og der etableres således et perfekt underlag for enhver facademaling.

 



Del




25.01.2007



< En Rockidansk facadesymfoni til Tivolis Koncertsal



Udskriv Udskriv